Øgendahls klumme

August 2016

Af Harald Øgendahl

I dag melder kalenderen, at vi er nået til den 7. august, og når vi ser tilbage på vejret i forår og sommer, er det vel sommervejr, som vi kender det i Danmark. Den næste uge ser det derimod ud til, at vi får blæst, regn og temperaturer ned til omkring 15 grader, så måske gør efteråret allerede sin entre.

 Vi har haft nogle dejlige og også anderledes løb i år. Når dette blad modtages, har vi også kørt Limfjordsløbet, som arrangeres af Andreas Lorentsen og afvikles vest for Lemvig. Sidste løb bliver Løvfaldsløbet den 18. september, og det tilrettelægges af Hans Peter Poulsen og Hans Brogaard. Løbet har start / stop i Skive.

Der arbejdes med et par forslag til vinteraktiviteter, og så har vi kun generalforsamlingen den 26. oktober tilbage. I et lige år, er følgende poster på valg: formand, et bestyrelsesmedlem samt to revisorer og en suppleant til bestyrelsen.

Foreløbig har formanden meddelt, at han ikke modtager genvalg.

Jeg har været medlem i VVK i 10 år og medlem af bestyrelsen i otte år, heraf de sidste seks som formand. Vores digitale verden har vokset sig stor og omfangsrig i disse år, og intet tyder på, at det bliver mindre de næste 10 år. Jeg er gjort opmærksom på, at det ville være gavnligt, at jeg udvidede min viden om og brug af digitale midler. Jeg er enig i, at jeg har disse mangler, da jeg altid har haft nogle meget dygtige sekretærer i mit arbejde. Med min alder og dårlige helbred vil jeg ikke til at benytte disse herligheder mere, end jeg gør nu. Ingen ønsker dog mere end jeg, at vi kan få en ny formand med bedre evner til at kommunikere med medlemmerne end en gammel smed emeritus kan. Jeg har svært ved at afgøre, om folk ønsker at tage gas på mig, når de står 20 meter længere henne ad gaden og kontakter mig via telefonen og endda ser på mig imens de taler. Hvorfor går de dog ikke de få skridt hen til mig, så vi kan få en hyggelig sludder, hvor vi også kan benytte os af mimik og kropssprog.

For at ingen skal anstrenge sig med at koge en fed historie på mit formandsophør, vil jeg minde om, at jeg allerede for to år siden meddelte, at mit helbred skulle arte sig meget bedre, hvis VVK skulle være tjent med mig som formand. Dette er ikke sket, så jeg har meddelt bestyrelsen, at jeg nu vil leve op til det lovede.

Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke alle medlemmerne for den helt enestående måde, de har været på.  Når de ringer, kan jeg ofte høre, hvem det er, og så resulterer det ofte i en god, lang snak, og det har jeg nydt meget, tak for det.

Når vi er til løb, går snakken så godt, at vi har de allerstørste problemer med at starte til tiden. Dette kan nok virke irriterende på nogen, men det viser også, hvor meget medlemmerne nyder hinandens selskab, på trods af store personlige forskelle.  Der har været et par gange, hvor enkelte har haft vanskelig ved at klare sig i en diskussion, og derfor har følt sig presset til at ty til andres teorier og udtalelser. Dette stoppes nok bedst med at spørge om, hvad de selv mener og hvorfor. Hjælp og gode råd med knallerterne bliver også delt ud med rund hånd i kredsen.    

Nu kommer jeg så til bestyrelsesmedlemmerne, nuværende som tidligere. I har været fantastisk dejlige at arbejde sammen med. Ikke alene har vi fået noget fra hånden, men vi har også haft tid til at hygge os gevaldigt. Det er dejligt, når man kan køre hjem afslappet og i godt humør. En mægtig stor tak til jer alle.

Også en stor tak for samarbejde til alle jer fra de øvrige klubber. Jeg har altid fået en god og sober behandling af jer i den tid, jeg har været formand for VVK. En speciel stor tak skal naturligvis lyde til de personer, som i MVKK, SVKK og VVK, sammen med redaktøren, arbejder på at Knallert Journalen kan bevare den nødvendige lødighed både med teknisk - som med socialt stof, som er nødvendig for en fortsat udgivelse. Skulle nogen kritisere bladets indhold, burde de jo være glade, for jo større er muligheden for at præge bladet med det stof, de selv kan aflevere. Derfor har jeg en bøn til alle medlemmerne i de tre klubber; Kom nu i gang med at aflevere noget af det stof I sidder med, jeg har jo selv hørt jer fortælle om mange spændende hændelser.

Jeg har nu igen fået skrevet alt for meget, men vil alligevel komme med et stort ønske her til sidst: Hjælp nu den nye bestyrelse så godt du kan, ikke alene kan bestyrelsen bruge din assistance, men du får også selv indflydelse på VVKs fremtid.

Med en lille blomst fra haven vil jeg slutte med:

Tak for nu, vi ses i fremtiden  

Maj 2016

Af Harald Øgendahl

Aktiviteterne for 2016 er nu i fuld gang.

Den 12. marts var Poul Kusk og jeg til det årlige bladmøde i Beder, og vi fik vendt de ting, vi fandt nyttigt, så igen i år et godt møde. Til den afsluttende kaffe gik snakken også kvikt, og sønderjyderne fortalte, at de var spændte på, om der ville komme lige så mange til stumpemarked i Rødekro, som det var tilfældet i Ullerup. Det fik mig til at tage beslutningen om, at nu skulle det være med mit længe påtænkte besøg på markedet.

 Fredag den 1. april startede vi med at besøge Brørup Marked fra morgenen, og sidst på eftermiddagen besøgte vi Kristen Jørgensen på Als. Jeg havde via telefonen lavet nogle byttehandler med ham, og nu havde jeg lidt flere stumper til Wooleer Sporty med til ham, og jeg fik så nogle savnede stumper til Bismarck og Skylon Sporty. Da vi havde byttet færdig, blev vi vist rundt at se hele herligheden. Det var en fantastisk oplevelse, som vidnede om en knalddygtig samler, der i mange år havde samlet rene perler i kategorierne stationære motorer, traktorer, biler, mc samt knallerter i lange baner. Således overvældede blev vi inviteret på aftensmad, og det var en for os ubekendt ret, som smagte rigtig godt, og som bar det flotte navn: Kong Frederiks Livret. Efter at have oplevet denne store gæstfrihed, var det tid at køre tilbage på vores B & B adresse.

Lørdag kørte vi så til stumpemarkedet i Rødekro. Jeg tror, markedet levede op til forventningerne, der kom pænt mange besøgende, og jeg så glade købere, som drog afsted med bøde stumper og hele knallerter. Jeg selv fik købt en brugbar forskærm, og efter en hyggelig sludder med venner og bekendte søndenfra, tog vi på en lille rundrejse i Sønderjylland.

Søndag var vi så på Veteranbilmessen i Fredericia. Her var som altid meget at se på, men handlen gik tilsyneladende sløjt, måske havde køberne ikke hørt, at politikerne havde erklæret krisen for længst forbi.

Lørdag den 16. april var vi til stumpemarked i Nr. Nissum ved Lemvig, og her var der mange gamle ting b.la. fra nedlagte værksteder, og også her fandt jeg spændende brugbare ting. Umiddelbart så det ikke ud til, at der var voldsom gang i handlen, men det blev der måske lørdagen efter, for da gentog man arrangementet.

Søndag den 24. april startede VVKs løbssæson med Løvspringsløbet, som blev afviklet på vinderupegnen i en meget smuk natur. Løbet var arrangeret af Mikael Petersen, hvilket i sig selv lover godt. Jeg var desværre forhindret i at deltage, da jeg havde ikke mindre end to børnebørn, som blev konfirmeret den dag, og det har selvfølgelig første prioritet.

Der vil blive bragt referat fra løbet andet sted i nærværende blad.

Allerede 18. maj har vi aftenløb på Thyholm, og herefter kommer i hurtig rækkefølge: Sommerløb den11. juni, Aftenløb den 22. juni, Limfjordsløb den 21. august, Løvfaldsløb den 18. september, hvorefter det hele slutter med generalforsamling den 26. oktober. Dette blot en lille appetitvækker, så gå ind på hjemmesiden eller Knallert Journalen for at se nærmere og for at tilmelde dig.

Knallertstafetten rører tilsyneladende på sig igen, og jeg håber, at den denne gang vil få et lidt længere liv. Dette tror jeg bedst opnås ved, at indehaveren af stafetten aftaler med og informerer den nye modtager, så vedkommende er klar over, hvad der skal ske. Mit forslag er også, at de tre klubber hver har en person til at samle trådene og ansvaret for, at alt er ok, inden det sendes til lokalredaktøren.

Til afslutning vil jeg ønske, vi alle må få en super sæson, i hinandens selskab.   

Marts 2016

Af Harald Øgendahl

Det er i dag den 8. marts og forår ifølge kalenderen, men det stemmer ikke ret overens med, at jeg her til morgen klokken 5.40 blev vækket af saltsprederens tøffen. Jeg længes efter foråret, så jeg kan komme ud og lufte knallerten. Jeg har kun været ude på nogle småture på de knallerter, som jeg har gjort klar til sæsonen, og det var dejligt - men koldt.

Vinteren er ellers gået med at rydde op i stumperne, og når jeg sådan flytter rundt på dyngerne, finder jeg en masse spændende ting, som kan bruges. På garageloftet fandt jeg en masse Puch Maxi dele, som jeg stille og rolig går og samler.

 De, som ønsker at skrue sammen med andre, kan fra april den 1. og 3. lørdag fra klokken 14:00 til 21:00 kan ved at kontakte René på 2129 0837 for yderligere aftale.

Vi skulle have holdt klubaften i form af et besøg hos Autogalleriet i Herning, men umiddelbart før arrangementet meldte Autogalleriet afbud. Dette stillede krav til en lynhurtig reaktion hos vore arrangører, som telefonisk fik meldt afbud til de tilmeldte. To medlemmer var dog kørt direkte til Herning kun for at finde adressen mørklagt, og på trods af, at det er et par flinke og fornuftige gutter, delte de ikke roser ud til forløbet.

Aktivitetskalenderen er ajourført i såvel Knallert Journalen, som på vores hjemmeside, hvor du også kan følge med i, hvad de øvrige klubber har at byde på. Herunder figurerer også stumpemarkeder. Jeg selv har tænkt mig at deltage i stumpemarkeder, som jeg ikke før har besøgt. Det er dejligt at komme ud og snakke med dem, som man ikke træffer så tit, og det er også tit egnsbestemt, hvilke mærker og modeller, der er repræsenteret på bordene. På den måde opstår ofte muligheden for en byttehandel, som er den form, jeg foretrækker mest.

I forbindelse med løbene er der altid behov for, at du kontakter løbskoordinator Mikael og tilbyde din hjælp, - det være sig kørsel med følgevogn som skrive et lille referat om det løb, man lige har deltaget i.

På lørdag, den 12. marts skal vi til det årlige bladmøde, og jeg forventer ikke de store revolutioner, men det er nyttigt at vi ansigt til ansigt kan drøfte, hvad var godt og hvad var skidt, og hvilke ønsker har vi for fremtiden.

Jeg vil slutte her med ønske om, at vi alle får en rigtig god sommer med nogle interessante løb, hvor der også bliver tid til at få en god knallertsnak, måske med nogle fif, vi kan bruge.

Januar 2016

Af Harald Øgendahl

Godt Nytår

Endnu et nyt år vil bringe os oplevelser, som vi måske end ikke har troet komme. Indenfor veteran køretøjer er der fremsat ønsker om, at aldersgrænsen på 35 år bliver sat ned til 30 år. Det er en tendens, man måske stille og roligt bevæger sig hen imod ved at interessen for klassiske køretøjer vinder stærkt frem på træf beregnet på veterankøretøjer. Jeg selv kan bedst lide de rigtige veteraner på mere end 35 år, men dette betyder ingenting, for de ejere, som er 20-30 år yngre end jeg, vil som også vi ville: have et køretøj, som de allerede som barn eller ung blev lidt forelsket i. Rent teknisk er der også en stor forskel på, om køretøjet er fra 50erne eller fra 70erne, tænk blot på undervognen.

I oktober afholdt vi vores årlige generalforsamling. Igen i år var der et stort fremmøde, og alt forløb i god ro og orden under Knud Larsens ledelse. Beretningen blev enstemmigt vedtaget, og årsregnskabet blev godkendt uden kommentarer.

Vores kasserer gennem mange år, Inga Nielsen, havde i god tid meddelt os, at hun ikke stillede op til en ny to års periode, så gode kræfter havde været i gang med at finde et nyt emne til bestyrelsen. Resultatet blev valg af Andreas Lorentsen fra Hou, så jeg noterede med glæde, at Lemvig stadig er repræsenteret i bestyrelsen, jeg har tidligere nævnt, at jeg finder det af stor betydning, at bestyrelsesmedlemmerne er fordelt over et geografisk stort område. Andreas blev valgt som menigt bestyrelsesmedlem.

Mikael Pedersen blev næstformand, og han beklæder stadig posten som løbskoordinator.

Poul Kusk blev kasserer, og han vedbliver at beklæde posten som lokalredaktør.

Jeg vil også benytte denne lejlighed til at takke Inga for hendes store indsats i VVKs bestyrelsesarbejde.

Vi var nu kommet til punktet ang. fastsættelse af næste års kontingent. Vi var gået til generalforsamling med et underskud, specielt opstået grundet stadige og tiltagende forsendelsesomkostninger. Vi har stadig en meget fin økonomi i de tiltag, vi har alene i klubregi, så klubkontingentet fortsætter uændret på 125 kroner om året, mens bladet stiger 50 kroner til 175 kroner, det vil sige, at et fuldt medlemskab herefter udgør 300 kroner.

Under eventuelt blev muligheden for et højere startgebyret fra 20 til 30 kroner også vendt, så der er mulighed for indtægtsforhøjelser fremover, men det er bestyrelsens klare ønske, at det ikke er kontingentets størrelse, som afgør, om man er medlem eller ej.

Vi har haft mange fine oplevelser i 2015, og hvordan genfortæller man så dem bedst. Hvis vi skal gøre det mundtlig, vil der nok snart komme mange versioner ud af det. Jeg prøvede derfor at se efter, hvad billeder fra løbene kan fortælle os. Her tænker jeg ikke på billedets fotografiske kvalitet, men hvordan personerne på billedet på side 11 i Knallert Journalen nummer 5 2015 fremstår. Her bliver Poul Eriks Mobylette gennemgået af den kvalificerede jury, og vi ser beundring, ros for renoveringen, lidt stolthed, men først og

fremmest glæden ved at være sammen om noget, der interesserer os- alt sammen pakket ind i en atmosfære af små lune vittigheder. Så er det ikke dårligt at være til løb.

Vi bliver stadigvæk inviteret til at møde op til forskellige træf. Her er der ofte tale om at man evt. sammen med veteran mc og veteranbiler møder op, får sig en snak for derefter at køre hjem igen, når man har lyst til det. Hold øje med jeres mails og VVKs hjemmeside.

Det er nu tid at stoppe, og så håber jeg, at så mange som muligt tørner ud til en ny sæson 2016.

Oktober 2015

Af Harald Øgendahl

Vi nærmer os nu deadline for indsendelse af stof til årets sidste blad, og så er det tid for at se efter, om der er noget, som skal efterrationaliseres eller om året er forløbet i VVK som forventet.

Jeg synes ikke, der har været de store ting at fortryde i forenings regi; alle har givet udtryk for at man hygger sig og nyder hinandens samvær. Jeg er ikke en eneste gang blevet udsat for, at nogen følte stor trang til at fortælle mig om andre medlemmers dårlige opførsel. At vi er nået dertil, at vi accepterer hinandens særheder er en god forudsætning for, at vi har det godt med hinanden og som først og fremmest jeg nyder godt af.

Vejrguderne derimod synes jeg har gjort sig fortjent til, at vi anmoder dem om at se lidt venligere til os næste år. Sjældent har vi haft det så koldt og vådt, som i år, og det er da vist et held, at vi til de fleste løb havde tørvejr det meste af tiden, men bidende koldt var det ofte.

Da jeg som bekendt har været et skravl i nogen tid, havde jeg ikke deltaget på knallert til vore løb i mere end et år, så da jeg den 13. september stillede op til Løvfaldsløbet, var forventningerne store. Disse forventninger blev til fulde indfriet, da vi fik meget bedre vejr, end mit ikke altid sanddruelige TV havde bebudet. Aftenen før løbet meldte et par stykker fra med den begrundelse, at det op ad dagen ville stå ned i tykke stråler. Jeg prøvede forsigtigt at sige, at her ovre i Vestjylland lød meldingen på ret godt vejr, og at vi også en gang imellem benyttede os af regnejakker, men lige lidt hjalp det. Da morgenen oprandt, var det tåget, og der kom også lidt støvregn ind imellem. Vi startede klokken godt 10:00, og da vi kom ind i skoven, blev vi mødt af et dejligt mildt vejr, så mange måtte have knappet jakken op. En times tid senere kom profetierne med strålerne til at passe, men det var godt nok solstråler, der var tale om. Det viser blot, hvor svært det er at være vejrprofet, men nu glæder vi os til at få besøg fra det midtjyske til et eller flere af vore løb i 2016.

I de løb, hvor jeg ikke kunne deltage på knallert, kørte jeg ofte med følgevognen – for så smagte det da lidt af fugl. Når jeg sådan udgjorde agterlanternen, havde jeg rig mulighed til at glæde mig over så regelmenteret, man kørte, og det være sig både gæster og VVKere. Generelt var maskinerne også i god stand, men punkteringer m.m. kunne ikke altid undgås, så vi foretog en hurtig ombytning med en reserveknallert fra følgevognen.

I det kommende vinterhalvår skal vi nu finde noget, som interesserer os, det være sig udflugter, klubaftener m.m.

Jeg vil slutte af med at takke alle, som har været med til at få klubben til at fungere, samt ønske alle læsere en god jul og et godt nytår, hvor vi alle vil forsøge at få det bedste ud af 2016.

En stor tak også til redaktør Sanne Lyse, som virkelig har evnet at få Knallert Journalen til at være det samlende element, som SVKK, MVKK og VVK alle drager gavn af

August 2015

Af Harald Øgendahl

Det er i dag den 2. august en lidt usædvanlig dag. Godt nok regner det, men det hverken blæser eller stormer, og at temperaturen har passeret 15 grader her til morgen, lyder næsten for godt til at være troværdig, så jeg har store forventninger til at vejrguderne ser noget mildere til os resten af sommeren og i efteråret.

Vi har haft rigtig mange arrangementer i år, ligesom det er ved at være populært at invitere os med til andres arrangementer. Den fælles oplevelse har over hele linjen været, at publikum har været meget interesseret i vore gamle køretøjer, og at de ofte har en historie at fortælle fra dengang, de selv havde knallert i deres yngre dage. Vi har måttet sige nej tak til en del, da medlemmerne jo også har andet, de skal nå i sommerhalvåret.

Når dette læses midt i september, er der kun et – højst to programsatte VVK arrangementet tilbage i år. Løvfaldsløbet afvikles nemlig den 13. september, og det er uvist, om Blad 4 når ud inden denne dato. Bestyrelsen har besluttet, at vi igen i år skal have et par klubaftener i løbet af vinteren, så skulle du have forslag til, at vi kan køre ud til et eller to arrangementer, hører vi meget gerne fra dig. Sådanne tiltag når vi ikke at få med i Knallert Journalen, så hold øje med, hvad Poul Kusk mailer ud til Jer.

Onsdag den 28. oktober afvikler vi vores årlige ordinære generalforsamling på adressen Langhøjvej 12, Asp 7600 Struer. Jeg havde håbet på, at vi i år kunne slippe for nyvalg til bestyrelsen, men på sidste bestyrelsesmøde før sommerferien meddelte Inga, at hun nu syntes, hun havde været med i så mange år, at en anden burde tage over. Jeg er enig med Inga i, at hun har virket i bestyrelsen i mange år, men jeg synes jo ikke, at erfaring automatisk skal resultere i en udskiftning.  Vi andre i bestyrelsen har været utrolig glade for at arbejde sammen med Inga, og vi havde gerne set, at du tog et par år endnu, men som jeg har sagt tidligere, når nogen havde taget beslutningen om at stoppe i bestyrelsen, må det være på sin plads at takke dem for et stort og uegennyttigt arbejde i stedet for at forsøge at plage dem til at fortsætte. Vi har så i klubben til opgave at finde et nyt medlem til bestyrelsen, og her beder jeg alle om at se rundt i kredsen, om der er en person, som efter deres mening er et emne. Da bestyrelsen konstituerer sig med kasserer og næstformand efter generalforsamlingen, behøver I ikke tage dette med i Jeres overvejelser, men blot tænke på, hvor hun/han er, som vil varetage Jeres interesser efter bedste evne. Når jeg ser rundt i medlemskredsen, kan jeg ikke undgå at få øje på, at store områder i vest og syd ikke har indvalgt en fra deres område ind i bestyrelsen. For få år siden bestod bestyrelsen af fem fra Lemvig, og det er nu den sidste af disse, som stopper. Ringkøbing Skjern området er heller ikke repræsenteret, skønt en betragtelig tilgang af medlemmer fra netop dette område.  Jeg opfordrer ikke til at bopælen skal have første prioritet, men hvor alt andet er lige at have det i tankerne.

Det er ikke bestyrelsens ønske at finde og indstille et emne, men bliver ingen bragt på bane, vil vi anstrenge os for at løfte denne opgave, da vi jo skal have valgt en kompetent person.

Til slut vil jeg endnu engang bede Jer om at indsende stof til bladet. Ud fra, hvad I fortæller til vore løb, ved jeg jo, at I har masser at bidrage med, og medlemmerne bliver nødvendigvis trætte af, at så lille en personkreds skriver stoffet, så fat pennen, vi venter på Jeres bidrag.

Tak for nu, vi ses til de sidste løb samt til generalforsamlingen.

Maj 2015

Af Harald Øgendahl

Maj kulde giver laderne fulde, sådan siger et gammelt ordsprog, og det kommer nok til at passe i år. Vi har haft rigeligt med kulde, blæst og regn her i foråret, og allerede nu først i maj ser det ud til at gavne afgrøderne, hvad enten det er på markerne eller i haven. Vi knallertfolk er dog lige knap så begejstrede for vejret, der har budt på bitterligt kolde ture, når knallerten skulle luftes. Det er en stor forskel fra de senere år, hvor man nød en tur, inden solen gik ned.

Søndag den 26. april havde vi Løvspringsløbet startende i Lem ved Ringkøbing, og også her havde vejroversigten i dagene op til løbet, meldt om dårligt vejr, men dagen oprandt med det fineste vejr ude i vest, mens den østlige del af kongeriget fik det vejr, som var varslet. Jo, det har da også fordele, at bo i det, som nogen tillader sig at kalde Udkantsdanmark. Om Gerdt direkte havde indflydelse på vejret, skal jeg lade være usagt, men det han havde arrangeret, var perfekt. Han er efterhånden kendt for at lave nogle særdeles interessante løb, og det resulterer også altid i et meget flot deltagerantal, igen i år med en ny rekord, som sagde 52 betalende deltagere. I forbindelse med løbet var der stort frafald af bestyrelses medlemmer grundet bl.a. sygdom og tilskadekomst, men I mødte alligevel op fra morgenen og røgtede jeres opgaver. Mikael havde sit første løb som løbskoordinator, og også han klarede det fint, skønt han havde meget at gøre med at få de mange deltagere af sted. Tak alle sammen.

Jeg synes, det er nogle flotte forsider Knallert Journalen i år har fået. Jeg tilhører dem, som kan få en masse tid til at gå i Den Gamle By i Århus, og jeg synes ikke, det er dyrt med et årskort til en pensionist. Det koster 290 kroner, men så må man tage en ledsager gratis med. Derudover er børn under 14 år også gratis deltagende, så jeg regner med at skulle derop med de af dem, som ønsker det. I uge 17 boede min kone og jeg på patient hotellet. Herfra skulle vi blot gå over Viborgvej, så var vi ved hovedindgangen, så vi benyttede os af at kunne gå rundt og se det, vi ville, uden der var så overfyldt, som i højsæsonen. Der er nu tre forretninger, som har ligget i vort område, en i det gamle afsnit og to i 1974 afsnittet. Nu mangler vi lige, at knallertværkstedet også kommer til.

Her til sidst skal jeg opfordre Jer til at holde øje med VVKs kalender, samt holde opmærksomheden rettet  på de mails, som Poul sender til Jer. Vi er allerede inviteret til at udstille vore maskiner i forbindelse med 100 års jubilæer på dæmningen over til Jegindø. Her bliver der en masse aktiviteter at se på. Datoen bliver den 20. juni, se programmet på vores hjemmeside eller i Knallert Journalen. I kan også til at hente oplysninger hos vor mand på Thyholm Hans Brogaard - telefon 2195 1558.

Marts 2015

Af Harald Øgendahl

Når dette læses, er vi for alvor i gang med sæsonen 2015. Vi har som noget nyt haft to klubaftener, hvoraf den sidste var en film – og foredragsaften med Peter Fredsted, der som altid forstod at holde opmærksomheden fanget hos deltagerne. Det er dejligt at se og høre, at knallertfeberen stadig brænder efter så mange aktive år. Der var så fin opbakning til de to aftener, at der allerede er ytret ønske om, at vi også fremover skal have et par aftener om året.

Skrueaftenerne i Maskinhuset i Herborg er nu også i gang igen helt frem til udgangen af oktober. Det foregår den 1. og 3. lørdag i måneden og det er i tidsrummet 14.00 til 21.00.

Stumpemarkederne er også for alvor i gang, og også her har jeg hørt om stor aktivitet med et rigt udvalg af stumper, men også hele knallerter.

Når jeg henviser til andres udtalelser, skyldes det, at jeg igen har været på sygehus. Denne gang for at få rettet op på de skavanker, som jeg pådrog mig i forbindelse med min vælteulykke i juli sidste år. Det var groet helt forkert sammen, og de daglige gener blev kun værre, så jeg blev lukket op og fik foretaget en omfattende chassis renovering blandt andet ved hjælp af nogle skruer og en plade, så nu kan jeg ikke engang smutte et øjeblik, uden jeg hurtigt kan hentes hjem med en magnet.  Først efter 6 uger, kan jeg tage fat på en egentlig genoptræning, så jeg vil komme til at savne både knallerterne og de gode historier på løbene her i starten.

Når man sådan bliver uarbejdsdygtig, er det dejligt at have nogle gode bøger, og jeg havde da også fået udvalget af knallertbøger suppleret for nyligt. Min kone gav mig den nye bog Knallerteventyret- fra røvskubber til twinsæde i julegave. Jeg havde en ide om, at hun efter 44 års ægteskab kendte noget til mit behov, så derfor havde jeg ikke selv købt den. Den var værd at vente på, for ikke alene består den af en interessant gennemgang af mærker og modeller så omfattende, som ikke tidligere set, men den har også et register med tekniske specifikationer, som er hurtigt og nemt tilgængeligt.

Her i slutningen af vinteren blev jeg foræret en gammel knallertbog Vi kører knallert. Jeg fik bogen imod jeg bragte noget af stoffet videre til medlemmerne, og det vil jeg da gerne forsøge. Bogen er fra 1976, og den gennemgår 25 forskellige knallerter, men den har også afsnit, som omhandler knallertlov, knallertens sygdomme, knallertens vedligehold, når knallerten skal køre hurtigt samt ekstraudstyrog slang om knallerter. Jeg vil her nævne et par af udtrykkene: Knallertkøreren er en knallerist, en mopedist eller en prutpilot. Næst efter motorcykelbetjentene (de halvvilde engle, æggene ) er der intet vi knallerister frygter som det at vælte med maskinen. Man kan jo brække både arme og ben, men værre er det, hvis nogen ser det ske. Så er det sjovere selv at se, når nogen opretter jordforbindelsen, bider i asfalten, undersøgerjordbundsforholdene, står af, foretager slaggeanalyse, lægger sig eller æder jord.

Igen i år var Bladmødet henlagt til Beder, og heller ikke her deltog jeg af ovennævnte grunde. Det gjorde bestemt ikke noget, da VVK på allerbedste vis var repræsenteret ved næstformand og kasserer. I 2014 havde VVK formandsskabet, som i 2015 overgår til MVKK. Det har imidlertid ikke den store betydning, for opgaverne bliver løst i fred og fordragelighed, og det er nok typisk, at vi ikke betragter hinanden som konkurrenter, men mere som gode venner, der er glade for og stolte af vores dejlige Knallert Journalen.

Mange tak for det gode samarbejde.

Januar 2015

Af Harald Øgendahl

 

Godt Nytår til alle

 

Endnu et årsskifte er passeret. Siden deadline af sidste blad har vi haft generalforsamling i VVK, og da der ikke var indkommet forslag til vedtægtsændringer, skred vi til valg. Gerdt havde i god tid oplyst, at han ikke stillede op til en ny periode, så i stedet valgtes Hans Brogaard. Velkommen til Hans, og en stor tak for indsatsen til Gerdt, som bestemt ikke har tænkt sig at henfalde til lediggang. Han tilrettelægger således ruten til Løvspringsløbet her i år.

Alle øvrige valg gav genvalg, og regnskabet var så flot, at bestyrelsen indstillede til uændret kontingent i 2015. Grundet de mange tiltag i forbindelse med jubilæet var der betydelige ekstraordinære udgifter, og dette sammenholdt med stadig stigende portostigninger til Bladet, kan vi alt andet lige forvente at kontingentet stiger til 2016. Der bliver ikke tale om noget stort beløb, men formentlig 25 kroner om året.

Aldrig før har vi været så mange til en ordinær generalforsamling, så rammerne er ved at være fyldt ud til bristepunktet.

I forbindelse med, at Gerdt forlod bestyrelsen, skulle bestyrelsen have sig konstitueret med en ny løbskordinator. Valget faldt på Mikael Pedersen, og han har bedt om, at alle I, som er villige til at arrangere et løb i år eller til næste år, vil kontakte ham på telefon 2553 2695.

 

Her først i det nye år, hvor vi betaler vores årskontingent, er det altid spændende at se, hvor mange, der melder sig ud/fraflytter. I skrivende stund er der kun en, og han er fraflyttet, men der er pænt mange, som har meldt sig ind i forbindelse med nytåret.

I forbindelse med indmeldelserne falder snakken ofte på fordele og ulemper ved de forskellige forsikringsselskaber som begiver sig af med at ulykkesforsikre veteranknallerter. Nogle spørger endda om, hvilket selskab, de bør vælge. Her svarer jeg altid, at jeg aldrig anbefaler noget selskab frem for andre. Enhver bruger må finde ud af, hvilke behov der skal dækkes, og derudfra vælge. Et selskab kan eksempelvis tilbyde en forsikring i en del af året, så man ikke må køre om vinteren, et andet kræver, at man samler alle sine forsikringer hos dem for at kunne få veteranknallerten forsikret, et tredje betinger sig, at kun ejeren må benytte køretøjet, og sådan kan man næsten blive ved i det uendelige. Når brugeren så har tænkt over det et par dage, ringer de til os og får assistance med tilmeldingen. I denne forbindelse er det vigtigt at fremhæve, at vi kun er bindeled mellem medlemmet og selskabet, og at vi intet ansvar har for, hvad disse i øvrigt indgår aftaler.

Jeg har hørt om forsikringsselskaber som oplyser deres kunder, at bare knallerten er forsikret, er det ligegyldigt, om den nogensinde er typegodkendt i Danmark. Hvis nogen af jer er vidende om,

hvad politiet siger til denne praksis, er vi nok mange, som er interesseret i at høre om det.

Der er stadig brugere af veteranknallerter, som betaler almindelig knallertforsikring, - typisk 900 til 1200 kroner om året, så der er mere end kontingentet sparet ved at tegne gennem klubberne.

 

Når vi mødes til løb i foråret, bliver det spændende at se og høre om de udskiftninger, som er sket i maskinparken. Jeg har hørt, at der er solgt en del knallerter i medlemskredsen, men også at der er foretaget nye indkøb.

Her sidst i vinter begynder stumpemarkederne allerede igen, og de fortsætter så helt hen på efteråret. Skulle I ønske samkørsel, kan vi jo ringe sammen, så er der måske muligheder for det.

 

Nu er det tid at slutte og komme ud i den helt usædvanligt milde vinter. Her klokken 10.15 har vi 6,8 grader udenfor.

 

Vi ses i sæson 2015.

Oktober 2014

Af Harald Øgendahl

Nu er det igen tid at skrive et indlæg til årets sidste blad. Da jeg efterhånden har prøvet det nogle gange, gør jeg nu ligesom præsterne. Når de først har en prædiken til hver søndag i trinitatis, kan de jo godt gå tilbage til tidligere år og praktisere en mild form for genbrug, uden ret mange tager anstød af det.

Hvad skrev jeg så til blad nummer 5-2013? Jo, jeg skrev, at vi havde haft den flotteste sommer og efterår i mands minde, og nu kan jeg konstatere, at 2014 ikke stod tilbage, måske endnu varmere og med den undtagelse, at i år var foråret også meget varmt og så tidligt på færde, at træer og planter i haven gik i gang en tre-fire uger før normalt.

I dag, den 3. oktober har vi igen en fantastisk flot solskinsdag og 20 grader, så jeg har for første gang siden mit trafikuheld været ude at køre en længere tur på NSU’en, hvorpå jeg har en dejlig opret kørestilling, og når jeg så undgik for ujævn vejbane, gjorde det næsten ikke ondt og jeg havde så bare at slappe af og nyde turen i fulde drag.

Den 14. til den 17. august havde vi vores firedages løb i anledning af VVKs 25 års jubilæum. Det blev en dejlig tur på ca. 400 kilometer, og med overnatninger i Ringkøbing, Thyborøn og Nykøbing Mors. Grundet mit lille uheld, var jeg afskåret fra at deltage på knallert, men jeg gjorde det meste af turen med bil og trailer samt en reserveknallert. Da jeg kun kunne komme i og af en elevationsseng skulle hjem at sove om natten, så alt medregnet kørte jeg mere end 700 kilometer på løbet. Det gjorde ondt i en gammel, forslået krop, men jeg nød samværet og turen. Løbet vil blive refereret andet sted i bladet samt på VVKs hjemmeside, så jeg vil ikke gå i detaljer. Jeg føler derimod stor anledning til at takke alle, som har gjort en stor indsats for at få løbet afviklet så godt, som muligt. Ligeledes en meget stor tak til vore sponsorer, hvoraf et par stykker endog deltog i noget af løbet. Af fare for at glemme nogen, har jeg med vilje undladt at nævne navne, men takken er ikke mindre velment derfor.

De to sidste stumpemarkeder, jeg har besøgt, har været præget af mindre købelyst end tidligere. I Gjern var udbuddet ellers stort og godt, og jeg fik købt de ting, jeg manglede. I Års var udbud og især efterspørgsel reduceret mærkbart siden sidste år, så jeg vil opfordre til, at vi også støtter dette marked, da det er til gavn for både køber og sælger at mødes under gode forhold.

Søndag den 14. september afviklede vi vores sidste løb i år.  Turen gik blandt andet med færgen til Venø, men alt om dette løb, kan læses andet sted i Knallert Journallen og på VVKs hjemmeside. Stor tak til Inga og Knud for et godt Løvfaldsløb.

Jeg er nu begyndt at glæde mig til vinterens gøremål i værkstedet, det er i hvert fald ikke renoveringsemner jeg mangler.

Når herværende blad udkommer, har vi haft vores generalforsamling. Modsat sidste år har vi haft nyvalg til bestyrelsen, men uanset hvor godt et hold, der var i sidste periode, skal vi huske, at det ikke er afgørende, hvem personerne er, men hvordan de formår at samarbejde. Vigtigt er det også, hvordan medlemmerne gør det muligt for bestyrelsen at fungere godt.

Da dette blad jo er det sidste i år, vil jeg benytte lejligheden til at takke Jer for Jeres medvirken til at gøre 2014 til et godt år for VVK, samt ønske Jer alle en god jul og et 2015, hvor vi igen dukker frem af to-takts tågen og tager hinanden med på nye oplevelser.

August 2014

Af Harald Øgendahl

I dag, den 7. august, prøver jeg et lille tilbageblik både på det første halvår af 2014, men også på de sidste ti år, hvor jeg har været medlem af VVK.

Når jeg kigger i årets kalender, har der været rigtig mange tiltag, - måske også for mange, specielt uden for VVKs regi. Personligt finder jeg det spændende at komme ud til andre foreninger og der træffe nye mennesker, og jeg havde nogle ønsker om at deltage i løb i vore naboklubber i slutningen af sæsonen, men det blev der sat en effektiv stopper for den 22. juli, hvor jeg sidst på eftermiddagen lige ville køre en tur på Wooler.  Jeg kørte på en stor asfaltkant og endte med at lande på venstre skulder og styrthjelm. Heldigvis standsede et par flinke unge mennesker, og de fik mig kørt til Holstebro Sygehus, hvor jeg efter en undersøgelse blev læsset i en ambulance og kørt til en anden landsdel for videre undersøgelser. Jeg var klar over, at jeg havde brækket nogle ribben og at venstre kraveben også var brækket, men sygeplejersken på Herning Sygehus var ikke i stand til at lægge et drop, så jeg kunne få noget smertestillende. Jeg fik så en smertestillende tablet og armen i en slynge, hvorefter jeg klokken 23.30 blev sendt ud på fortovet. Jeg havde nu en gåtur hjem til Vestjylland på 48,7 kilometer. Heldigvis havde min kone penge med, så vi kunne få en taxa, men det snuppede da lige 800,00 kroner af min folkepension. Der er nu gået et par uger, og jeg er begyndt at køre bil igen, men det føles som om, det varer længe, inden knallerterne igen kan blive luftet. Knallerten landede oven på mig, så den fejlede ikke andet end en krøllet forskærm.

To dage før jeg kørte galt, væltede Mikael fra bestyrelsen på sin fine Fantic. Han gled på vejen, så han fik nogle slemme hudafskrabninger, men han var heldig ikke at brække noget, og som han sagde: Det er da godt, at knallerten ikke tog skade. Da nu 40 % af bestyrelsen er væltet indenfor en uge, har jeg overvejet en produktion af støttehjul eller overgang til en trehjulet knallert. Nå, spøg til side, det var alene min skyld, at jeg ikke var opmærksom nok, og nu efterfølgende kommer der mange sjove bemærkninger, når jeg er på min daglige gåtur. Forleden var der en, som sagde, at det vel bare var en tiltagende glemsomhed hos mig, at jeg havde glemt at standse knallerten, inden jeg stod af. Da var det ikke nemt at få grinet igennem med brækkede ribben.

Vore egne løb har generelt været meget godt besøgt, og derudover har vi været inviteret ud til mange eksterne arrangementer, hvor det har knebet mere med at skaffe deltagere.  27. april havde vi et fantastisk velbesøgt Løvspringsløb arrangeret af Gerdt fra Lem. 17. maj var vi en halv snes kørere til indvielse af Handbjerg Marina, og her talte vi med andre foreningsfolk, som også ønskede vores besøg. 21. maj havde Knud Larsen lavet en gentagelse af VVKs første løb, en tur rundt om Kilen. 25.maj drog Poul Kusk og jeg til jubilæumsløb hos Dansk Cykelmuseum i Ålestrup. Museet havde 40 års jubilæum og havde i den anledning arrangeret både et løb for cykler og et for veteranknallerter. Fabrikken deroppe fremstillede blandt andet i halvtresserne Wooler knallerter, og jeg havde derfor bestemt, at min Wooler Sporty skulle hjem på besøg den dag. Det var den eneste af den model, som deltog i løbet. Inde på museet var der yderligere to af dem. Poul deltog med sin flotte Stafette, og i det hele taget var det mange spændende køretøjer i sving den dag. Jeg nød ret at være gæst, så når nogen fik havari, kørte jeg blot udenom. Efter løbet blev der serveret øl og pølser samt kaffe og kage. Herefter var der fri adgang til museet, og det var ligeså interessant, som det plejer. Jeg kan virkelig anbefale alle at aflægge et besøg på museet, da Jyden ikke blot var en fabrik, men også et handelsselskab, som havde agentur af mange forskellige produkter til hus og hjem.  4. juni havde vi aftensløb på Jegindø og Thyholm. Her havde Viggo lavet et spændende løb med flere besøg, blandt andet et meget interessant besøg på det nedlagte elektricitetsværk, som stadig er helt intakt og kan producere strøm. Alt sammen så spændende, at det var ved at være mørkt, da vi læssede maskinerne for hjemturen.

Dagen efter, grundlovsdag, kørte jeg til Holstebro, hvor Teknisk Skole og Dansk Metal havde deres sædvanlige MC træf, hvor også veteranknallerter er inviteret. Mikael fra bestyrelsen var derude med sin stand, og jeg havde taget Wooler derud. Der var MCer for et millionbeløb, men størst opmærksomhed fik den gamle veteranknallert, især pigerne var vilde med den. 21. juni prøvede vi noget nyt, nemlig at køre løb om lørdagen, og ikke som vanligt om søndagen. Det var Mikael som havde arrangeret et dejligt løb syd og vest for Holstebro. Der var kun et minus ved løbet, og det var det begrænsede antal, som udgjorde 10 kørere. Et søndagsløb på denne tid af året, ville nok nemt kunne trække tre gange så mange, så kommer nok hovedsageligt til at afvikle dagsløbene på søndage. Den 28. juni var vi til Vildsund Stumpemarked, som på grund af regnen var det dårligst besøgte i den tid, jeg kan huske. Mange holdt med deres fyldte varevogne ude på parkeringspladsen. Da der næsten ingen besøgende var, fandt sælgerne ikke det kunne betale sig at give 150,00 kroner for at komme ind og tilmed få en masse vand på deres stumper.

Vi mangler nu vores 4-dages jubilæumsløb samt Løvfaldsløbet. Derudover er der jo stumpemarkederne i Gjern og Års. Datoerne kan ses i bladet og på VVKs hjemmeside. Både sidste år og i år havde jeg planlagt at deltage i løbet oppe hos Bjarne Nielsen i Nors. Begge gange kom et sygehusophold i vejen, så nu tør jeg næsten ikke planlægge det længere.

Da jeg for 10 år siden blev medlem, var det i en periode, hvor det i overvejende grad var ”Lemvigfolket”, som trak det store læs. Således var alle fem bestyrelsesmedlemmer fra lemvigområdet. Efterhånden som medlemsantallet blev reduceret grundet alder m.m. blev det vanskeligt at tiltrække nye interesserede, så man så nødvendigheden af at supplere bestyrelsen fra et bredere geografisk område. Det var noget, der gav øget interesse, og snart havde vi mere end fordoblet medlemsantallet. Nu er mange medlemmer ikke ensbetydende med tilfredse medlemmer, og jeg vil da hellere være med i en klub med 30 glade medlemmer, end en ditto med 90, som ikke føler sig godt tilpas.

På sidste bestyrelsesmøde meddelte Gerdt desværre, at han ikke genopstiller på generalforsamlingen her i oktober. Det er jeg meget ked af, da Gerdt virkelig har bidraget med meget, blandt andet er det tydeligt, at han har en meget stor kontakt med veteranfolk ude i vest, og det kan da også aflæses i nytilkomne medlemmer der ude. Jeg så meget gerne, at det blev muligt at opstille et nyt emne fra området. Gerdts begrundelse går på, at han fylder rundt i næste valgperiode, og da har han bestemt, at han vil være fri af den form for forpligtelser. Jeg vil ikke prøve at presse ham til at blive, men takke ham for en super indsats i bestyrelsen. Herefter er der kun en person mere, som er pensionist, så det varer ikke længe inden bestyrelsen har gennemgået en foryngelse.

Når jeg ser ti år tilbage har der været krusninger på overfladen i vort samarbejde, klubberne imellem. I dag føler jeg det har gjort samarbejdet stærkere, specielt har bladsamarbejdet nydt gavn af, at vi har lært at lytte til hinandens ønsker og tanker. Derfor tak til redaktør, SVKK og MVKK.  Aktiv ønskede at få deres eget blad, men derfor er vi jo ikke forhindret i et godt samarbejde på andre fronter.

Det er nu langt over sædvanligt forbrug af spalteplads til denne side, men jeg ville gerne uddybe nogle ting på grund af VVKs 25 års jubilæum, samt det faktum, at jeg måske ikke skriver flere klummer, da vi jo har generalforsamling den 22. oktober. Jeg har nu siddet i bestyrelsen i seks år, heraf de sidste fire som formand, så tiden nærmer sig til at bidrage med en foryngelse.

Tak for Jeres positive bidrag til VVK, og lad os mødes med godt humør til de resterende arrangementer i år.

Juni 2014

Af Harald Øgendahl

Her først i maj er sæsonen godt i gang. Der har været diverse indendørs stumpemarkeder, og søndag den 27. april havde vi vores løvspringsløb. Det var en rigtig god oplevelse at få hilst på alle I deltagende efter et halvt års løbspause. Som tidligere annonceret lovede Gerdt solskin og medvind på hele turen, men der var dog kun medvind på en del af turen, så til gengæld havde han sørget for noget fantastisk flot solskinsvejr, så det opvejede den smule modvind, vi trods alt fik. Som altid bliver det nogle gode ture, når Gerdt er involveret, og at han i år havde assistance af René, gjorde ikke løbet dårligere. At andre også troede på et vellykket løb, resulterede i ny deltagerrekord på ikke færre end 40 ekvipager.

Som annonceret i Knallert Journalen og på hjemmesiden, er der i år skrueaftener hos Maskinhuset Herborg, og der er også her fin tilslutning.

Når dette blad kan læses midt i juni, har vi allerede deltaget i mange af årets arrangementer. Den 17. maj var vi inviteret til indvielse af Handbjerg Marina.

Den 21.maj arrangerede Knud Larsen et aftenløb, som kørtes på nogenlunde samme rute, som VVKs første løb ”Kilen Rundt” for 25 år siden.

Den 25.maj havde Danmarks Cykelmuseum i Ålestrup 40 års jubilæum, og i den anledning arrangerede de en tur for såvel cykler som knallerter. I skrivende stund er det min agt, at jeg vil deltage på knallertturen på min Wooler Sporty, som dermed kommer en tur hjem på besøg.

4.juni havde vi så igen et aftenløb. Denne gang arrangerede Viggo Madsen en tur rundt på Jegindø og Thyholm.

Som det fremgår, har det ikke været nødvendigt at kede sig. I de ti år, jeg har været med i VVK, er det mig bekendt det største antal arrangementer på et år, det, der tilbydes i VVk regi i 2014. Det kan heller ikke lade sig gøre, hvis ikke medlemmerne er meget aktive. Når vi oven i VVKs tilbud lægger det meget store antal muligheder, som tilbydes i de andre jyske og fynske klubber, er det næsten overvældende.

Her midt i juni er det ved tiden at overveje, hvor meget man ønsker at deltage i på Jubilæumsløbet den 14. til den 17. august. Der bliver nemlig mulighed for at deltage enkelt dage og med eller uden overnatning på vandrehjem.

I en butik, hvor man solgte ikke helt nye varer, fandt jeg en del gammel faglitteratur, blandt andet et ESSO service skrift fra 1960. Benzinselskabet gik meget op i at informere deres forhandlere om god kundepleje, og man havde den gang, hvor knallerterne udgjorde en stor del af transportmidlerne, en klar fornemmelse af, at det var fremtidens bilister, og at det var vigtigt, at de følte sig så godt behandlet, at de helt naturligt forblev som kunder i selskabet, når de fik bil. I får lige historien med her, og så vil jeg håbe, at vi fortsat får en masse fornøjelse af hinandens selskab resten af sæsonen.

April 2014

Af Harald Øgendahl

Knallertsæsonen er så småt skudt i gang med et helt fantastisk forårsvej. I går, den 11. marts, var der varmerekord for årstiden i København. Vinteren og det foreløbige forår har været super til at være i værksted og garage for at få kigget lidt til maskineriet. I går var jeg ude at lufte den lille Monark Compact, og det var så fint, at jeg snuppede en tur på cyklen efterfølgende.

Arrangementerne starter også nu. I lørdags var Inga, Poul og jeg til bladmøde i Beder (syd for Aarhus), og det var et møde, som foregik i god ro og orden og hvor de tre klubber og redaktionen mødte hinanden med den tillid, som er nødvendig, for at samarbejdet bliver frugtbart og til glæde for alle. Igen i år lagde Peter Fredsted lokaler til, og det er dejligt for sønderjyderne og os vestjyder, da ingen af os så får den lange køretur. Jeg føler endnu engang grund til at takke MVKK, SVKK og Sanne Lyse for den vilje til at få det bedste ud af samarbejdet, som de lægger for dagen. Det er vel kun naturligt, vil mange sige, men det er min erfaring, at det ikke altid er en selvfølge.

Vel hjemme fra Beder, skiftede jeg passagerer i bilen, hvorefter vi lige kunne nå et Åbent Hus-arrangement hos Maskinhuset Herborg, hvor René Bisgaard residerer.  Ud over en god snak fik vi også suppleret reservedelslageret lidt.

Jeg tog også en dag på besøg på Thyholm hos tre af vore medlemmer nordenfjords, hos Hans Brogaard, Karl Holm og Gunnar Olesen, og det er en stor fornøjelse at se, hvor flot de istandsætter deres knallerter. Jeg startede hos Gunnar, og efter den obligatoriske kop kaffe skulle vi ud og se på sagerne. Først sent kom Gunnar med i klubben, men selv om han havde været pensionist i nogle år, gav han sig i kast med at renovere gamle knallerter, og det var vel at mærke med nye lejer, pak-dåser og hele pivtøjet. Han har renoveret både to-og firetakts motorer. Her i vinters ringede han til mig, at nu havde hans kære Estlander-motor tabt en dråbe olie på gulvet. Jeg havde vist travlt, jeg foreslog måske, at han tørrede dråben op, men det gjorde Gunnar ikke. Han skilte motoren ad i atomer og pakkede den om, så nu lider Radexien ikke mere af nogen form for inkontinens. Sidste sommer var det rigtigt galt med et knæ, og han kom slet ikke ud og deltog i løb, så han glæder sig meget til at deltage i år. Han fik dog det ud af sygdomsforløbet, at han erfarede, hvad gode naboer og venner er værd.  Jeg tog lige et billede af Gunnar, hvor han præsenterer Maxi, Quickly og Radexi .

Der er nu kun 6-7 uger til vores Løvspringstur som løber af stablen den 27. april med start i Lem St.by. For at tiltrække flest muligt, lover Gerdt og René solskin og medvind på hele turen. Det bliver dejligt at mødes igen samt at hilse velkommen til nye medlemmer. Jeg er sikker på, der ligger mange gode oplevelser og venter på os derude.

Det er med stor interesse jeg læser de små annoncer, vittigheder og mundheld fra tidligere tider, der er at finde i Knallert Journalen. Den slags morer man sig tit lidt over-for derefter hurtigt at glemme dem igen, men nogen hænger ved resten af livet. Jeg husker stadig, hvad der stod at læse på en planche ophængt på Holstebro Tekniske Skole i tresserne:

Hvem er svend? Den, som noget kan

Hvem er mester?  Den, som dertil har forstand

Hvem er lærling?  Det er vi alle mand

Det er tid at slutte, så jeg vil ønske alle en god sommer med nogle vellykkede arrangementer.

Januar 2014

Af Harald Øgendahl

Godt Nytår til alle.

Det fantastisk milde vejr fortsætter, og her den 5. januar er planterne i færd med at gøre sig forårsklare. Jeg kan se, at roserne stadig har blomster og knopper fra 2013 øverst på planten og de nye bladknopper nederst nu brister, og helt nye lysegrønne blade folder sig ud. Det er jo sjovt så længe det varer.

I VVK havde vi det største antal deltagere til generalforsamlingen, som vi har haft de sidste 10 år, og det afspejler jo udmærket den medlemsfremgang, der også har været. Det er i sig selv godt, men de fysiske rammer er ved at være fyldt ud, så vi skal måske se os om efter andre lokaler. Som også berettet andre steder blev det en god generalforsamling, som forløb i god ro og orden. Efter en rigtig lang årrække i bestyrelsen, heraf de sidste mange år som næstformand, havde Poul Erik Schou valgt at stoppe i bestyrelsen, og jeg vil endnu engang takke ham for hans store arbejde gennem årene, men samtidig vil jeg opfordre ham til ikke at sætte sig for godt til rette i lænestolen, for vi har masser af opgaver, hvor hans store ekspertise kan udnyttes. Vi skulle så have valgt en ny næstformand, og her var Poul Kusk næsten selvskreven, da han behersker alle de ting, der skal være til stede for at drive en bestyrelse. Da Poul sad i bestyrelsen i forvejen, skulle vi nu vælge et nyt bestyrelsesmedlem, og her kom to af vore yngre medlemmer i forslag, René Bisgaard og Mikael Pedersen, og efter et tæt opløb, bl.a. med omvalg, pegede pilen til sidst på Mikael, som jeg vil ønske velkommen til arbejdet.

Nu videre til år 2014. Den jævne medlemstilgang har givet øgede indtægter, der sammen med en fornuftig udgiftspolitik har resulteret i en økonomi, som levner mulighed for at lave et underskud i år, hvor VVK har 25 års jubilæum. Bestyrelsen er i den forberedende fase til en fire dages tur i Vestjylland.

Jeg har med jævne mellemrum rykket Jer medlemmer for stof til vores gode Knallert Journal, som kun kan vedblive at være et interessant medlemsblad, hvis medlemmernes historier om sig selv og deres køretøjer udgør en væsentlig del af stoffet. Vi har nu fået materiale ind til kommende numre, så jeg er glad, og vi starter med en historie om en DKW knallert, som vort medlem, frisørmester Jens Chr. Nielsen i Ulfborg, i sommeren 2013 har haft udstillet i sin salon. For at få billeder til historien var vi på besøg hos Jens, og han havde nu en Radexi udstillet. Han har været samler i rigtig mange år, og han kan vist fortælle i dagevis, så der kommer mere fra Jens. Han har i øvrigt mange DKW veterankøretøjer, fire biler, en MC samt omtalte knallert. Tak til Jens og Hilda for et par hyggelige og interessante timer.             

For et år siden havde jeg intentioner om, at det skulle blive et år med mange løb, både VVK regi men også i vore naboklubber. Jeg havde bare glemt at tage helbredet i ed, så i år er jeg mere forsigtig med mine udmeldinger, men jeg kan sige så meget, at jeg vil gerne ud og deltage med så mange af jer som muligt.

Til Jer som er interesseret i fælleskørsel til stumpemarkedet i Viborg den 22. februar, kan I ringe til mig på 21134266. Skulle nogen af Jer have kendskab til arrangementer, som kan have interesse for os, så lad os det vide, så vi evt. kan indbyde til fælles transport via mail.



November 2013

Af Harald Øgendahl

Her først i oktober har vi stadig næsten sydeuropæiske temperaturer, og jeg husker ikke, at vi har haft så flot sommer og efterår indenfor samme år, så jeg har ret nydt at gå ude i garagen, som i år får en lidt større omgang med nyt loft, reoler, maling og renoverede elinstallationer. Jeg har netop fået sat stilladset op igen, så kan der stå fire knallerter oppe på det og lige så mange under det. Det giver en god pladsudnyttelse, og da jeg alligevel ikke har forsikring på alle, er det ok, at nogle af dem må stå på ”første sal”.

Først i august modtog vi brev fra Peter Fredsted, at Midtjysk Veteranknallert Klub var gået i samarbejde med Års Stumpemarked og Veteranudstilling, og vi knallertfolk kunne få en stand på favorable betingelser, så jeg ringede lidt rundt i medlemskredsen, og det blev besluttet, at René Bisgård, Gerdt og jeg skulle takke ja til to stande, som vi mente, vi kunne fylde så nogenlunde. Jeg havde en Puch Maxi, som jeg var kommet til at købe, fordi den gik så godt, og den skulle have en ordentlig tur, så den kunne blive sat til salg på stumpe-markedet. Her kom det gode vejr mig igen til gavn, så da forarbejdet var gjort, malede jeg to stk. Puch Maxi grøn og nogle smådele til Maxi Plus 2 isblå ude i haven. Aftenen i forvejen havde jeg forberedt mig så godt, jeg kunne, så jeg, så snart lyset tillod det, kunne gå i gang med at male. Ved at male om morgenen, slipper man for mange insekter, og det holdt også stik denne gang. Maxien blev nu samlet med de dele, som var ok, samt med en del nyindkøbte, og jeg syntes den blev ret vellykket, hvad der også var andre, som gjorde, for den blev solgt øjeblikkelig, og i løbet af et par dage var der yderligere en -tre stykker som ville have købt den. Ak ja, sådan går det, når man sælger for billigt.

Jeg manglede nu noget at tage med til Års, så jeg gik på hovedet i nogle gamle kasser, som jeg var blevet tildelt, da vi delte boet efter min far og bror. Mange af tingene havde jeg ikke set i en generation, så da de kom frem i lyset, vældede minderne op. I en kasse var der dele til Ford V8 fra 1947. Jeg kan endnu høre den dejlige buldrende lyd fra dens motor på otte cylindre og 60 hk. Bilen var fremstillet af Ford i Frankrig, og produktionen overgik senere til Simca, som benyttede motoren til bl.a. Vedette. Den kære Ford betød meget for mig, da det var den, jeg som 13 årig lærte at køre bil i. I dag lyder det underligt, at der var så unge bilister, men set ud fra, at jeg havde kørt traktor fra jeg var 7 år, og at det hovedsageligt foregik på grusveje med meget lidt trafik, blev det set som ganske naturligt. Sikkerhedsmæssigt havde det måske i dag været gunstigt, hvis en 18 årig køreskoleelev havde 6 års erfaring i at føre motorkøretøj, inden han blev lukket løs i den pulserende trafik.  Da jeg var 14 år, fik jeg plads som enekarl på en gård på 82 tønder land, og manden havde udearbejde, så min arbejdsdag startede klokken 04.50 og sluttede klokken 18.00, så det var ganske almindeligt voksenarbejde med alsidigt dyrehold samt markarbejde, og her kørte karlen naturligvis i trafikken, når han skulle til foderstofforretningen eller til smeden. Det var nemlig sådan, at man blev betragtet som voksen, når man var konfirmeret. Jeg har derfor svært ved at forstå, når man på TV nævner, at man har pågrebet to drenge på 17 og 19 år. (Måske var det ikke nødvendigt at pågribe dem, hvis de var blevet betragtet som voksne for længst).

Nå, efter jeg nu med ikke helt moderne holdninger har afsløret, at jeg har nået pensionsalderen, vil jeg gå tilbage til Års stumpemarked. Jeg fik solgt stumper såvel til knallerter som biler og traktorer. Selv gamle ure solgte jeg en 4-5 stykker af, så jeg vil gerne benytte denne lejlighed til at takke MVKK for et godt initiativ, og skal jeg, som det sig hør og bør i disse tider, finde noget at brokke mig over, må det blive over kantinen. På et skilt kunne vi se, at man kunne købe biksemad til 52,00 kroner, så det var lige noget for Gerdt og undertegnede. Vi fik to mægtige tallerkenfulde, og det var bittert, meget bittert, at jeg kun kunne spise det halve, da det smagte rigtigt godt.

Når dette læses har vi for længst afholdt generalforsamling, som jeg forventer som vanligt vil forløbe i god ro og orden, og jeg vil så bare udtrykke ønsket om, at vi alle ses til næste år.

September 2013

Af Harald Øgendahl

Det er i dag onsdag den 7. august, så det er tid at få skrevet lidt til Blad nummer 4, endskønt vejret er helt fantastisk her fra morgenstunden. Grundet skrantende helbred her i år, er der ellers nok i have og værksted, der kalder på min opmærksomhed.

Lørdag og søndag den 10. og 11. august afvikler vi vores Weekendløb, som igen i år foregår fra Ejsingholm Strand Camping. Jeg glæder mig til løbene, som bliver mine første i år som aktiv kører, i de tidligere løb har jeg spillet rollen som patient eller fører af følgevognen.

Jeg havde ellers intentioner om at besøge nogle af de medlemmer, vi ikke ser så ofte til vore arrangementer, og jeg har da heller ikke slået det ud af hovedet endnu. Det er spændende at komme ud at se, hvad medlemmerne går og sysler med, og mange gange kan de fortælle om hændelser i og omkring VVK, som jeg aldrig har hørt om, da jeg jo ikke har været med i så mange år. Det er jo nemmere og mere sikkert at agere i nutiden, når man kender fortiden.

Hugo Harpøth kontaktede mig med kort varsel angående en invitation fra Vinderup Handelstandsforening om at vi sammen med veteranbiler og MC klubben stillede op i forbindelse med deres Open by Night. Her fik vi glæde af de mail adresser, som nogle af medlemmerne har oplyst os. Vi får med jævne mellemrum tilsendt meddelelser, som grundet kort varsel ikke kan bringes i bladet, men som Poul Kusk kan rundsende . Har du en mailadresse, som ikke er VVK bekendt, kan du oplyse den til Poul, og du vil også modtage beskederne. Det blev ellers en dejlig aften i Vinderup, hvor vi havde god tid til en snak og til at se hinandens køretøjer. Der var 20 knallerter fremmødt.

Næste år har vi 25 års jubilæum i VVK, og vi i bestyrelsen går så småt i gang med at arrangere en flere dages tur. I den forbindelse vil vi i nogle situationer inddrage medlemmer, der har lokalkendskab til visse dele af ruten.

Jeg har nu været med så længe, at jeg bestemt ikke mangler flere knallerter, men når nogen kontakter mig, fordi de har en knallert til salg, får de tilbudt at få den annonceret på vores hjemmeside. Det er set med klubbens øjne mest et tilbud til medlemmerne om at holde sig orienteret, hvis de mangler et køretøj. Det er i øvrigt forbavsende så hurtigt de fleste knallerter er blevet solgt i år. Jeg er skam vidende om, at de også annonceres til salg i andre kanaler, men alligevel tyder det på en stor interesse for vore gamle maskiner.

Her i sommers var der en mand, som ringede til mig, om jeg ville købe en knallert eller to. Jeg takkede nej, men tilbød at tage et par billeder af dem, så de kunne annonceres til salg på hjemmesiden. Da jeg kom derud, viste det sig, at den ene var en Vespa 50, som jeg altid havde været interesseret i. En klog person sagde engang, at man har et standpunkt, til man tager et nyt, og det kom i denne situation også til at gælde mig, og jeg hjembragte det sorte monstrum.

Efter min mening er italienerne unikke til det med design, og jeg synes Vespa 50 er smart. Noah, som på billedet prøvesidder maskinen, siger, den er nice, så her har vi lige lidt om sprogudviklingen over to generationer. Den har fået en rædselsfuld lakering, og skrammer er der nok af, men når man skal købe eller sælge en knallert, afhænger det jo altid af øjnene, som ser. Her er det som med gamle møbler, der er stor forskel på, om man benævner det som noget gammelt, skrammet og ramponeret bras, eller man siger, at de ret tydelige brugsspor er medvirkende til at fremhæve den smukke patina.

Vi ses til Løvfaldsløbet og generelforsamlingen.

Juni 2013

Af Harald Øgendahl

I dag den 8. maj kan jeg endelig konstatere, at vinteren langt om længe har måttet give op. Vi har til morgen fået en dejlig masse regn, som bekom de ny udplantede grønsager godt.

 De sidste dage har det nærmest været sommer. I går eftermiddags havde vi 25 grader i stuen, men 39 grader udenfor ved en sydvestvendt mur, så jeg tog min lille Monark Compact og kørte en dejlig tur vestpå. Hver gang jeg fik retning mod hjemmeadressen, var der lige en lille vej, som jeg vist ikke kendte, og således kom jeg til at køre ca. 65 kilometer i henholdsvis Struer, Lemvig og Holstebro kommuner. En stor del af turen foregik på grus, så der var et par skruer, som skulle spændes, da jeg kom hjem. Hele knallerten har været adskilt i vinters, så nu er den afprøvet.

 At turen blev så lang, resulterede da også i, at jeg ca. 5 kilometer før, jeg var hjemme kørte tør for benzin, så det var godt bare at kunne stille hanen over på reserve og fuldende turen.

Den 28. april åbnede vi sæsonen med vort Løvspringsløb, som skulle starte fra Nr. Nissum. Vi mødte 24 betalende deltagere op, og det var ret flot, da vore medlemmer i Ulfborg Kirkeby også kørte et løb den dag. Turen bliver omtalt andet sted i dette blad, men jeg føler alligevel grund til at takke turlæggerne for en super veltillagt tur i et meget smukt landskab.

Vi fik brug for begge reserveknallerter, og de strejkende maskiner tilhørte begge racen NSU, så ejerne af netop dette udmærkede fabrikat måtte den dag stå model til en del drillerier. Jeg er overbevist om, at det er en tilfældighed, men den eneste gang, jeg ikke selv kunne køre i mål, var det netop på en NSU.  Det var tændspolen, som var stået af, og det kunne jo ske for et hvilket som helst mærke. Til daglig er det ellers en uhyre stabil knallert, og dertil kommer, at den oprette kørestilling bekommer min dårlige ryg særdeles godt, så alt i alt er jeg glad for min NSU K 23.

 Da vi var næsten tilbage, var vi inde og besøge en veterantraktorsamler. Trods ufaglært indenfor området, klarede han selv restaureringen, som både bestod af reparationer, sandblæsning og lakering. På os, som kender lidt til området, gjorde det et stort indtryk at se resultatet, som mange fagfolk godt kan være misundelig på.

Til sådan et åbningsløb er man altid spændt på at se deltagerlisten, og det jeg bemærkede i år, var at der deltog det største antal unge kørere, som har været med i de år, jeg har delaget. Det lover jo godt for fremtiden.

Når dette blad udkommer, er vort næste løb, Aftenløbet den 6. juni, formentlig overstået, og næste i rækken er så VVKs Sommerløb den 30. juni.  Gerdt arrangerer igen i år et løb startende i Lem St. by, og hvis det bare så nogenlunde lever op til tidligere løb på egnen, er det stærkt anbefalelsesværdigt.  Vi plejer at være mange deltagere til disse løb i vest, så det bliver spændende at se, om det også bliver tilfældet i år.

Nu ikke mere for denne gang.

April 2013

Af Harald Øgendahl

Når dette blad modtages af Jer, håber jeg, det er blevet forår, for lige nu er det bidende koldt, så jeg fristes ikke til at køre en tur på knallerten, men det bliver nu dejligt, når vi i to takts støj og røg igen starter ud på årets første løb. Dette løb afvikles i Nr. Nissum og omegn.

Jeg har ikke haft gang i noget stort projekt i vinter, men har fået set lidt til min Monark Compact 1248. Den har efterhånden kørt 46.700 km, så det var ingen luksus med en hovedrepareret motor, samt en gennemgang af stel, hjul, kæde og tandhjul samt en komplet ny udstødning. Chrom på styr, gaffelbro, bagagebære og lygte er det originale fra 1969, så her må vi nok sige, at kineserne kunne lære noget af svenskerne.

Min PUCH MAXI 2 Plus får også en lille tur. Motoren har aldrig været adskilt og er dermed helt lovlig, så den får lov til at fortsætte uåbnet.  Stellet er af plade, og fejler ikke noget i malingen, men der er nogle dele fremstillet i en aluminiumslegering, som desværre er begyndt at irre. Disse smådele skal nu rengøres og males. De udgør mindre end 20 % af knallertens overflade, så den er stadig at regne i original maling. For mange er den alt for ung og konventionel, men den er dejlig at have til at låne ud på løbene, da det ligesom på MAXI PUCH K+L bare er at sidde op, give gas og køre. Derudover er den langt kraftigere i sin opbygning end den almindelige MAXI PUCH. Den blev kun fremstillet i 1983 i et stærkt begrænset antal, og som det største eksportland blev Danmark tildelt 100 stk. Den var ret dyr i indkøb, og det var måske grunden til, at det tog lang tid at sælge det forholdsvis lave antal. Min forlod således først forretningen i 1986, hvor den blev solgt til min far, som på grund af en øjensygdom opgav at være bilist. Den er interessant for mig, fordi jeg først er anden ejer, men også fordi den blev solgt fra PUCH SHOPPEN i Lemvig, hvis ejer, Peter Kamstrup, var første kasserer i VVK. Jeg har papirer på knallerten endnu, og jeg ved, at den kun har kørt de 17.200 km. som tælleren viser.

Vi samlere får løbende brug for ting og sager til at arkivere smådele og litteratur, f.eks. Knallert Journalen, i. Jeg har kigget mig omkring hos kontor centre, boghandlere og store supermarkeder uden rigtig at finde det jeg søgte. Det var alt sammen for dyrt, for flot eller havde bare en masse egenskaber, som jeg ikke havde brug for. Jeg har reoler i opvarmede lokaler og fuldt isolerede skunkrum, så da jeg hos IKEA fandt nogle kassetter, som kunne fragtes hjem ufoldede uden at fylde ret meget, var min søgen slut. De var bare fremstillet i pap, men til gengæld kostede de næsten gratis, hvilket jo bekommer enhver pensionist godt. Firmaet har stik imod tidens trend undladt at fremkomme med påstand om en masse herligheder, som deres produkt ikke kan leve op til. Her er nøgternt oplyst om kassettens navn og størrelse, som skal bruges ved bestilling af flere, og når man ser på navnet, er der jo ikke pyntet på noget, specielt ikke, hvis man vælger at læse navnet på dansk.

 Inga, Poul og jeg var til det årlige bladmøde, som gik godt, og vi føler grund til at takke for et godt blad, som vil fortsætte efter samme læst fremover. Tak for husly i glimrende lokaler, og tak for et godt samarbejde til redaktør Sanne Lyse samt til vore kolleger fra Sønderjysk Veteranknallert Klub og Midtjysk Veteranknallert Klub.

Vi mødes til sommerens arrangementer.

Februar 2013

Af Harald Øgendahl

Godt Nytår til alle.

Så er tiden igen inde til at vi ser tilbage på det gamle år og frem til det nye. I de senere år er det blevet stadigt mere almindeligt at benytte laveste fællesnævner. Denne kedelige tendens har heldigvis endnu ikke vundet indpas blandt os knallertveteraner, og i VVK regi har vi meget at være glade for rent klubmæssigt, vi har haft et godt samarbejde, en udmærket økonomi, nogle vellykkede løb og en pæn tilgang af nye medlemmer, som både geografisk og aldersmæssigt dækker et større område.

Med det in mente kunne det jo være nemt at bede bestyrelsen om at gentage succesen i 2013, men så nemt går det ikke. På trods af alle de dyder mine bestyrelseskolleger besidder, skal de ikke alene indkassere roserne. Nej, det kan i stor udstrækning tilskrives den måde, hvorpå menige medlemmer byder nytilkomne velkommen. Det udmønter sig oftest ved, at I lynhurtigt får en knallertsnak, og pludselig kender alle hinanden og føler sig som en del af fællesskabet. Noget af det, I står og fortæller hinanden, må I gerne skrive ned og sende ind til vores lokalredaktør Poul Kusk, som så vil forsøge at få det bedste ud af det. Vi skal fremover være opmærksomme på, at der nu er en klub mindre til at indsende stof til Knallert Journalen. Jeg er også bekendt med, at nogen er gode til at hjælpe nye medlemmer med at blive kørende, eller bedre kørende på det, de allerede har.

I uge 39 var min kone og jeg på bustur til Dresden, som er en udflugt værd. Den er meget flot genopbygget, og her har man i vid udstrækning taget hensyn til de oprindelige bygninger, som de så ud frem til foråret 1945, hvor voldsomme bombardementer lagde ca. 80% af byen i ruiner, kun en måned før kapitulationen. Der var selvfølgelig også mange moderne forretningsejendomme, f.eks. havde et stormagasin inde ved torvet fundet en glimrende måde på at live lidt op på en mildest talt noget ensartet facade. Man havde været et smut over grænsen til Tjekkiet og fundet denne flotte JAVA med sidevogn. Det er en god ide at benytte veterankøretøjer som blikfang, og jeg så øvelsen gentaget i butikken hos en herreekviperingshandler i Vemb (mellem Lemvig og Ringkøbing). Her havde man udstillet en flot PUCH MS, tilhørende en lokal ejer.

I uge 50 skulle vi så til Harzen til julemarked. Vi var ved at blive begravet i sne, men ellers var det en flot tur, hvor vi var på udflugt til Goslar og Wernigerode . I sidstnævnte by, som ligger meget smukt i det tidligere DDR, fandt jeg ud af, at også her havde der været en fornyelse af transportmidler, idet heksen havde fået kosten udskiftet med en knallert af østeuropæisk oprindelse. Hvis nogen kender navnet på knallerten, ville det være fint, hvis I skrev det til bladet.

På trods af det rimelige vintervejr indtil nu, har jeg ikke haft gang i nogen større restaurering her i vinter, jeg har været ude at se lidt på, hvad andre går og trylle med, og det er virkeligt spændende.

 Jeg er lige nu ved at komme på højkant, efter jeg endnu engang er blevet mindet om, hvad jeg beskæftigede mig med i mine unge dage. I morgen skal jeg til den tredje kiropraktorbehandling, så håber jeg det hjælper på ryggen. Jeg vil jo grumme nødigt se på, at I indtager foråret på knallert uden min tilstedeværelse.

Igen i år tager jeg traileren med til Viborg stumpemarked, så kontakt mig på 2113 4266, hvis du ønsker at få noget spændende nyerhvervet fragtet hjem til Vestjylland.

Vi ses i 2013.